KendteI går

Mette Lisby følger med gru naturbranden i L.A.: Naboerne flygtede fra flammerne

Romanforfatterdebutant Mette Lisbys tidligere nabolag i Los Angeles er ramt af den omfattende naturbrand
Strax - billede. Dette billede er sendt direkte fra mit kamera og er ikke billedbehandlet.Foto: Jesper Sunesen
Forleden raserede naturbranden Mette Lisbys tidligere nabolag i Los Angeles.
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Dyster melding fra Hollywood: Der er ingen kontrol over brandene

Det er tre år siden Mette Lisby og manden Jesper Bæhrenz flyttede hjem til Danmark efter en årrække i Los Angeles.

Lige nu følger parret med gru med i de brande, der hærger deres tidligere nabolag.

Det fortæller hun, da SE og HØR møder hende til bogreceptionen på hendes debutroman ”Ser du?”.

Forleden nat blev parret vækket af telefonerne, der bimlede. Det var en evakueringsordre, der tikkede ind for det område, de boede i indtil for tre år siden.

Branden havde spredt sig til deres vej, og deres gamle venner og naboer måtte flygte fra flammerne.

- Det, der er så vanvittigt, er jo, at det ligger som sådan en grundfrygt, når man bor derovre. For man ved jo – ligesom man ved med jordskælv – der er de ting, der kan ske derovre, siger hun og fortsætter:

- Men det er vildt, at det er så stort og har varet i så mange dage. Og det er jo steder, vi har hiket og gået hver dag og steder som ligger lige nede foran, hvor vi boede, der er forsvundet. Det er jo selvfølgelig svært at forestille sig og samtidig sidder vi og ser billederne og tænker ”hold da op”.

Et af Mette og Jespers vennepar har mistet deres hus i flammerne. Andre har fået deres huse clearet og fået ok til at flytte tilbage. Men det er til et hjem uden hverken vand eller varme.

Mette og Jespers gamle hus er ikke brændt. Vindretningen reddede deres tidligere domicil.

Et væld af kendte venner har lagt vejen forbi forlaget Gyldendal for at fejre Mette Lisbys nyudgivelse. Du kan se alle gæsterne i galleriet herunder:

Bogreception: "Ser du?" af Mette Lisby

Sponsoreret indhold