Mette Sommer om sin kæreste: Sådan er han bedre end sidste gang
Da Mette Sommer rejste til Mexico i starten af året for at finde kærligheden glemte hun en vigtig ting. For mens kufferten var pakket og mændene fundet, blev hendes hjerte i København.
Alle bejlerne kom gående op ad den røde løber, men uanset hvem, der kom og med hvad, så var det ikke, hvad Mette ledte efter. For Mette ville kun have én mand.
For hun var nemlig stadig i sin ekskæreste Kristian. Det fortæller hun i dagens afsnit af ”112 for knuste hjerter”, der er anden del af hendes fortælling.
Tilbage til eksen
Men nu viser det sig, at mens Mette prøvede at finde sammen med en fyr i Mexico, spøgede en mand hjemmefra i baghovedet.
Mens hun var dernede, var de også i kontakt, indtil det blev for overvældende, og Mette måtte stoppe den, indtil hun var hjemme i Danmark igen.
Da hun landede på dansk jord, læste hun et brev, han havde sendt til hende under rejsen. Hun datede stadig Boris, men som de fleste ved, så gik de ikke mellem de to, og straks var Mette tilbage i favnen på Kristian, eller Krelle som hun kalder ham.
Blevet bedre
Men hvad er anderledes denne gang? Det er det spørgsmål, værten Maria Jencel stiller Mette i programmet.
Mette forklarer, at hun kan mærke, han er blevet bedre til at sætte ord på tingene og sine følelser. Denne gang er han også helt med på, at de ikke skal holde deres forhold hemmeligt.
– Jeg sagde til ham til at starte med: ”Du skal bare lige vide, at jeg er lidt usikker på, om det her er, det du vil. For jeg har stået i suppedasen før, og det var megaubehageligt, og der skal jeg ikke stå igen, for så smadrer jeg dig … ej”, siger Mette, hvorefter hun griner lidt og fortsætter:
– Men han har slet ikke givet mig den vibe, overhovedet ikke. Tværtimod har han gjort alt det, som jeg længtes efter for to år siden.
For evigt
Krelle er også blevet introduceret for flere af de fyre, Mette var i Mexico med. Dog har hun til gode at møde Boris Hiort, der endte med den sidste rose. Men generelt har Mette levet på en lyserødsky, siden hun kom hjem.
– Jeg har det så sindssygt dejligt.
Tror du, det er for evigt?
– Ja, det tror jeg. Det ved jeg, vi begge tror, det er.