Mette Sommer skræmt for livet på ferien: - Jeg var pisse bange!
LÆS OGSÅ: Sådan fandt hun ud af, hun var gravid
Det går rigtig godt for Mette Sommer i øjeblikket.
Den tidligere "Bachelorette"-stjerne er i øjeblikket på sin livs ferie i form af en jordomrejse med sin bedre halvdel, og derudover har hun for nylig opdaget, at hun er gravid.
Alligevel kom der forleden et skår i glæden, da hun og Kristian Kjær Lindegaard landede i Sri Lanka.
Her blev parret nemlig skræmt for vid og sans af en chauffør, der skulle fragte dem fra lufthavnen til deres hotel.
Det fortæller Mette Sommer i en række stories på Instagram.
Ifølge tv-kendissen virkede chaufføren umiddelbart både "flink og imødekommende", da de først satte sig ind i bilen, men ret hurtigt ændrede stemningen sig.
Chaufføren satte nemlig for det første farten uhyggeligt meget op, ligesom han - ifølge Mette Sommer - var så træt, at det var decideret skræmmende.
- Jeg lægger mærke til, at hans øjne lukker i. Farten går op og ned, og han slingrer helt vildt, fortæller hun på det sociale medie.
Mette Sommer fik sin kæreste med kælenavnet "Krelle" til at spørge chaufføren, om han var for træt til at køre, men det benægtede han at være.
Mette Sommer lagde sig derfor til at sove, men vågnede med et spjæt, da Krelle hævede stemmen for at bede chaufføren om at køre ind til siden, da denne angiveligt var faldet i søvn bag rattet.
- Krelle var ret vred, ked af det og meget bekymret. Jeg var pisse bange!, fortæller Mette Sommer, der dog til sidst kom frem til hotellet i sikkerhed og uden ulykker på vejen derhen.
Hun advarer dog rejsende til Sri Lanka om, at trafikken kan være voldsom i det sydasiatiske land.
- Jeg har aldrig oplevet noget lignende før, lyder det fra den tidligere "Bachelorette", som fortsætter:
- Så hvis I skal til Sri Lanka, så vær opmærksom på trafikken, på jeres chauffør og om selerne virker.
LÆS OGSÅ: Mette Sommer var sammen med eks'en under tv-program