Kendte31. marts 2023 (opd. 29. april 2023)

Mettes spindoktorven Martin Rossen sælger lynhurtigt sit hjem: Så stor er hans skattefri gevinst

Den kendte spindoktor er på blot seks uger sluppet af med sin lejlighed i København - og næsten til den høje pris han drømte om
Det er lejligheden i ejendommen her, at Martin Rosen 1. juni skal sige farvel til.
Det er lejligheden i ejendommen her, at Martin Rosen 1. juni skal sige farvel til.
 Fotocollage: Lene Esthave/Ritzau Scanpix/Thomas Laursen

SENESTE: Nu har Rossen og konen købt hvid villa på Amager

LÆS OGSÅ: HADER Bjarke Ingels byggeri med lort på gulvet og ingen elevator

Udsigten til næsten to milioner kroner i gevinst er ikke længere bare en udsigt - men fakta - for Mette Frederiksens nu tidligere spindoktor, Martin Rossen.

For den kendte strateg har efter 42 dage på markedet fået en underskrift på salget af sin 137 kvadratmeter store og meget lækre lejlighed på Vesterbro i Carlsberg Byen.

Den betalte han 6.451.017 kroner for i 2017. Nu har en køber fra Valby købt den.

Martin Rossen smeltede som spindoktor for Mette Frederiksen nærmest sammen med hende. Men "på den side" som offentligheden meget sjældent så.
Martin Rossen smeltede som spindoktor for Mette Frederiksen nærmest sammen med hende. Men "på den side" som offentligheden meget sjældent så.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Pris: 8.400.000 kroner. Eller 95.000 kroner lavere end udbudsprisen. Og altså 1.948.983 kroner mere end Rossen smed tilbage i 2017.

- Vi havde tre mulige købere til lejligheden, fortæller ejendomsmægler Daniel Christiansen fra Nybolig Carlsberg Byen til SE og HØR.

- Så det er gået rigtigt hurtigt i et marked, hvor liggetiden i København lige nu er godt 100 dage, forklarer han videre om salget, der dog først bliver tinglyst på et senere tidspunkt.

Martin Rossen ejer i øvrigt også et sommerhus i Odsherred og en lejlighed i Sønderborg.

Han forlod posten som statsministerens spindoktor i 2020 og er i dag noget så fint som senior vice president i Danfoss, der har hovedkvarter i netop Sønderborg.

Sponsoreret indhold