MGP-stjernen Sisse Marie Søbys helt nye liv: Her healer hun sine roommates
– Jeg kan på en måde se nogle mønstre. Og jeg kan se, hvor energien kan komme igennem, siger 36-årige Sisse Marie Søby, mens hun rækker hånden prøvende frem for at vise, hvordan hun finder sine roommates energifelter.
Hun kommer oprindeligt fra Aalborg - og langt de fleste danskere husker hende nok bedst som enten børnestjerne, realitydeltager eller M!-model - men i dag praktiserer hun healing og andre spirituelle ritualer med sine samboer i den amerikanske filmby.
– Og der er forskellige måder at ryste den energi, samt fjerne tyngden og traumerne på. Det er det, som kan lyde uskønt eller ikke se så pænt ud, fortsætter hun i præsentationen af hende og vennernes bofællesskab ”The Portal” – eller ”Portalen” – som ligger på YouTube.
Artiklen fortsætter under billederne...
Sisse styrer sessionen i baghaven. (Foto: YouTube, Sky Life)
Alle vennerne får løsnet op for traumerne. (Foto: YouTube, Sky Life)
Brøler på venindens maveskind
Undervejs i videoen ser vi, hvordan Sisse og vennerne fører en relativ alternativ livsstil, hvor lydhealing i haven, isbade og fællesdans er en del af hverdagen.
Og måske allermest opsigtsvækkende bliver vi budt indenfor til en ”aktiverende healingsession”, hvor den tidligere MGP-stjerne styrer løjerne – på ganske højlydt facon.
I en rundkreds i haven sidder de fire unge mennesker, og Sisse forklarer med grødet stemme, at hun ikke har prøvet den slags før. At lede en healing med så mange mennesker. Derefter virker den danske skuespillerinde dog ikke ligefrem genert.
"The Kardashians" på stærk te? Hvem sørger lige for, at beboerne i "The Portal" få deres egen faste Hulu-serie, tak? - Spol til 6:30 for Sisses healing.
Overfor BT har hun før afsløret, at hun nyder at dyrke det spirituelle og alternative ved siden af sin kamp for at slå igennem på amerikansk film og tv.
– Jeg tager på sådan nogle ayahuasca-ture (sydamerikansk euforiserende te, red.) og nogle gange, når jeg løber nøgen rundt eller kravler rundt som en løve, tænker jeg 'godt, det her ikke bliver filmet', haha. Men derovre er det meget normalt, fortalte hun til avisen i 2020.
Hvis du synes, vennernes alternative ritualer lyder lidt som noget, man finder i en kult, så er du ikke alene.
Faktisk er beboerne i "The Portal" selv i tvivl.
– Man ved jo faktisk ofte ikke, om man er en del af en kult, mens man er det, fortæller kvinden, der er indehaver af maveskindet, som Sisse netop har pustet voldsomt på, og som tilsyneladende hedder Sky Cowans.
– Jeg er virkelig bage for at blive dømt. For det er jo super underligt, indrømmer Sisse.
Prisvinder
Om det er krystaller, ayahuasca eller særdeles vitaminholdige smoothies med vennerne der har givet Sisse overskud til både at medvirke i og producere den syrede ”Wonderland Recoil” er ikke til at vide.
Men klart står det, at filmen – om end lige så genrealternativ som Sisses aktiviteter i baghaven – nu kan prale med en filmpris.
Se traileren til "Wonderland Recoil" her:
Sisse er netop blevet hædret med prisen for bedste skuespillerinde, mens filmen ”Wonderland Recoil” desuden har vundet prisen for bedste psykedeliske spillefilm på den uafhængige filmfestival 4th Dimension.
Filmen er det seneste punkt på Sisse Marie Søbys CV, som også tæller en rolle i den amerikanske havfrueserie ”Siren”.
Artiklen fortsætter under billederne...
"Baby, sig at du har brug for mig", sang Sisse sig til sejr i 2001.
(Foto: Birger Storm)
Sisse var 18 år, da hun i 2004 poserede på forsiden af mandemagasinet M! (Foto: Aller Media DK)
Søby var 15 år gammel, da hun vandt MGP i 2001. Præmien dengang var en kontrakt hos Universal, og Sisse modtog faktisk en Danish Music Award for sit MGP-album.
I 2006 var hun vært på den danske version af kanalen MTV efter at have hittet med den Remee-producerede "Boom".
Hun flyttede til USA i 2014, efter hun blev signet på et amerikansk pladeselskab. Herefter begyndte hun at gå til castings på spillefilm og tv-serier på den anden side af Atlanten.