Kendte16. oktober 2024

Mia Wagner i stor sorg: - Det var meget voldsomt

Sidste år fik Mia Wagner et alvorlige ildebefindende, der vendte op og ned på hendes liv, og pludselig skulle hun vælge mellem sit helbred og sin karriere
Mia Wagner var digitaliserings- og ligestillingsminister i 14 dage i slutningen af 2023. Nu fortæller hun om oplevelsen efterivfoto). 
Mia Wagner var digitaliserings- og ligestillingsminister i 14 dage i slutningen af 2023. Nu fortæller hun om oplevelsen (Arkivfoto).
 Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Mia Wagner trækker sig som minister

Efter flere måneders stilhed brød Mia Wagner – tidligere investor i DR's "Løvens Hule" – i weekenden tavsheden om sin opsigtsvækkende beslutning om at træde tilbage som digitaliserings- og ligestillingsminister efter blot 14 dage på posten.

Det gjorde hun i et stort interview med Berlingske, hvor hun fortalte, at hun fortrød beslutningen om at blive minister.

Nu fortæller hun i DR-programmet "Fortidens Hemmeligheder", at hun har haft svært ved at anerkende sine begrænsninger, og gik alt for langt.

- Jeg fik et voldsomt besvimelsesanfald, jeg fik et ildebefindende, som kulminerede i at jeg besvimede og havde hukommelsestab, siger iværksætteren og tilføjer:

- Det var meget, meget voldsomt for mig personligt. De følelsesmæssige følger var kæmpestore. Samtidig havde jeg sådan en oplevelse af i det splitsekund, der stod det helt klart for mig det her, at det skal jeg ikke.

Mistede alt

Erhvervskvinden fortæller, at det var længe siden, hun havde mærket noget til sin hjertesygdom, da hun sagde ja til at blive minister.

Men da hun pludselig faldt om i sit køkken, stod det klart for hende, at hun ikke kunne lade sin familie leve i utryghed.

- Jeg stod op næste dag og havde sagt nej til at være minister og havde ingenting overhovedet og havde bare en stor sorg over ikke at kunne leve op til mit ansvar. Og samtidig følte jeg også, at jeg valgte livet, og det gjorde mig stolt, siger hun.

I programmet siger Mia Wagner, at hun skammede sig over, at hun ikke kunne leve op til det ansvar, hun havde fået.

Nyheden om hendes udnævnelse kom som et chok for mange, da Venstre-formand Troels Lund Poulsen i november sidste år præsenterede hende som minister.

Overraskelsen blev ikke mindre, da Mia Wagner allerede en uge inde i sit ministerhverv blev ramt af et alvorligt ildebefindende i sit eget hjem og besvimede, og tog sygeorlov.

Sponsoreret indhold