Mia Wagner skifter karriere: Skal være tv-vært
Mia Wagner er vant til at arbejde med tv i "Løvens Hule", og snart får hun endnu mere erfaring.
Udover pladsen i investeringspanelet er hun begyndt på et helt nyt job inden for tv.
- Jeg glæder mig til at vise jer en ny TV-produktion, som jeg har fornøjelsen af at være en lille del af, skriver Mia i et opslag på sin Instagram-profil.
Samtidig afslører løvinden, at det er i rollen som vært, at hun nu skal på skærmen.
- For første gang skal jeg prøve kræfter med rollen som TV-vært, afslører forretningskvinden.
Selv toner hun dog sin rolle noget ned og skriver, at hun kun er en meget lille del af produktionen, som blandt andet har optaget i det store udland.
- Min rolle er kun en lille bitte del af det samlede resultat. Men forleden optog vi simpelthen i Thailand, skriver Wagner.
Desværre kan Mia ikke røbe, hvornår vi får hende at se som tv-vært, men der er dog nogle detaljer, som hun godt kan røbe.
- Selve udsendelsen bliver vist på DR på et endnu ukendt tidspunkt, afslører hun.
Dermed kommer Danmarks forretningsdronning til at få enorm meget skærmtid på Danmarks Radio.
Inden længe lander der nemlig en ny sæson af "Løvens Hule", som mange har set frem til.
Se hele opslaget her: