Kendte23. maj 2023

Michael Falch om konen: - Hun havde ikke engang hørt om The Beatles

Ginnalee er navnet på Michael Falchs seneste kone, og de to er på nogle områder ekstremt forskellige
Michael Falch er 66 år gammel.
Michael Falch er 66 år gammel.
 Foto: Ritzau Scanpix

Kærligheden er forunderlig og kan findes mange steder.

For hele Danmarks rock-pappa, Michael Falch, var den at finde i en massageklinik.

Her blev ryggen masseret godt og grundigt af Ginnalee. En kvinde, han senere blev gift med i Bangkok, og som nu deler navn med rockstjernen.

Ginalee, der er 27 år yngre end sin mand, er fra Thailand, og i Thailand hører de ikke helt den samme musik, som vi gør i Danmark.

Og det har da skabt nogle spøjse momenter mellem de to forelskede.

- Hun havde ikke engang hørt om The Beatles og kendte ikke Bob Dylan, fortæller han i et interview til B.T.

De musikalske ikoner, Michael Falch nævner, har været med til at forme ham i hans karriere som musiker.

Men det er altså ikke musik, den nye fru Falch kender til.

Uvidenheden går dog begge veje.

For den garvede rocker fortæller også, at Ginnalee er vokset op med en masse, som han slet ikke kender til.

Sponsoreret indhold