Kendte17. december 2019

Michael fra ”Gift ved første blik” har fået en kæreste

Michael fra ”Gift ved første blik” har fået benene slået væk af en 25-årig kvinde – han vil dog først vise sin nye kæreste frem, når Reality Awards afvikles til januar
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-10-01_kl._13.58.46.png
 (Foto: DR/Snowman Production)

Brylluppet og bryllupsrejsen var en lang kærlighedsfest med dertilhørende kram. Men da hverdagen meldte sin ankomst, begyndte problemerne at pible frem hos Christina og Michael fra ”Gift ved første blik”.

Parret endte som bekendt med at gå hver til sit – inden da nåede Christina dog at blive gravid og få en abort.

Det turbulente tv-ægteskab har tilsyneladende ikke taget modet fra 28-årige Michael Sommer, der overfor Ekstra Bladet nu afslører, at han har fået en ny kæreste: En kvinde på 25-årig som han nu har kendt i cirka fem uger.

- Da jeg så hende, tænkte jeg 'wauw', det er lige min type, og så har vi været meget sammen siden. Jeg føler den bare. Det er hende, jeg mangler, siger Michael Sommer til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/michael_fra_gift_ved_foerste_blik_pg2.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Michael vil helst ikke fortælle for meget om sin nye kæreste, men viser hende frem til januar. Foto: Peter Grosen

Den unge fyr ønsker dog ikke at fortælle, hvem hans nye dame er – hvor de har mødt hinanden – eller om det er en, der er kendt fra tv.

I stedet fortæller han, at han vil vise hende frem, når der i begyndelsen af januar bliver afholdt Reality Awards. Her er han selv nomineret i hele to kategorier for sin tid i ”Gift ved første blik”:

Sammen med ekskonen Christina er han nomineret i kategorien Årets bedste øjeblik for deres mildest talt fejlslagne faldskærms-date. Han er desuden selv nomineret i kategorien Årets bedste newcomer.

Sponsoreret indhold