Michael Laudrup skovler penge ind: Så mange millioner er han god for
LÆS OGSÅ: Lina Rafn: - Jeg blev tværet ud på tv
Velmagtsdagene på grønsværen er for længst forbi.
Dengang scorede han både mål og millioner for klubber som FC Barcelona og Real Madrid.
Selv om det er årtier siden, Michael Laudrup lagde sine fodboldstøvler på hylden, hiver han fortsat millioner i land.
Det er det seneste regnskab for hans holdingselskab Michael Laudrup Holding A/S, som hans hustru Siw Laudrup ejer en fjerdedel af, et glimrende bevis på.
I det forgangne regnskabsår 2023/24 har den tidligere fodboldstjerne tjent 2.421.780 kr. efter skat. Det er lige knap en million mere end året før.
Lønchecks er der ikke skrevet nogen af. I stedet lægger Laudrup skilling på skilling, og egenkapitalen er vokset med mere end to millioner kroner. Nu ligger der svimlende 22.797.420 kr. i kolde kontanter på kistebunden.
Udover gode 22 mio. kr. i likvide midler har den tidligere Real Madrid-stjerne intet mindre end 47.738.652 kr. i værdipapirer og andre virksomheder.
Michael har siden 1990 været gift med Siw, som han har børnene Rebecca og Andreas sammen med. Derudover har han sønnen Mads fra et sit tidligere forhold med Tina Thunø.