Michael Meyerheim afslører: Konen ramt af mystisk sygdom

For to år siden tog livet en uforudsigelig og ubehagelig drejning for 75-årige Michael Meyerheim og hustruen Gitte.

Her blev Gitte pludselig ramt af en mystisk – og ikke mindst invaliderende – sygdom. Hun fik kvalme, voldsom hovedpine og var svimmel – og til sidst kunne hun nærmest ikke andet end at ligge i sofaen eller sengen.

Nu fortæller Michael Meyerheim så med rørende ord, hvordan det var at få ”revet tæppet væk under os”, som han selv beskriver det.

Det sker i hans nye livsfortællingsbog ”Ellers ville jeg fortryde”:

”Månederne gik med, at jeg efter bedste evne lindrede og passede hende, alt imens mit humør blev domineret af en ubeskrivelig medfølelse med Gitte og en voldsom følelse af uretfærdighed og sorg på vores begges vegne”, fortæller Michael Meyerheim i sin nye bog.

Gitte var blevet ramt af en såkaldt funktionel lidelse.

For Gitte betyder det, at hun får hovedpine, træthed og smerter i arme og ben – og dermed er der dage, hvor hun ikke kan alt det, hun gerne ville.

Det er en sorg – og ikke blot for Gitte. Michael Meyerheim mærker også, hvordan lidelsen forsøger at spænde ben for deres tredje alder.

Her havde parret – der har været gift i 33 år – set frem til at nyde golf med gode venner og masser af rejser. Men nogle dage sætter sygdommen en stopper for det hele:

” De dage, der næsten er normale, nyder vi med en intensitet, vi ikke gjorde før. De dårlige dage prøver vi at opfatte som midlertidige – nogle der skal gennemleves. De dage kan hun stort set ingenting, og hvad vi har af aftaler, må vi aflyse”, fortæller Michael Meyerheim.

Han har dog fået én særlig ting bekræftet midt i sygdomsforløbet: At Gitte er gjort af et særligt stof.

”At hun har dårlige dage, skal ikke betyde, at vi begge to har det, siger hun. Det er prisværdigt, og jeg forsøger at følge hendes tankegang. Nogle gange med større lyst end andre gange. Inderst inde ved jeg, hun har ret, for selv om jeg ikke ser det sådan, får det hende til at føle sig mindre som en hæmsko. Hvor hun får det overskud fra, ved jeg ikke, men jeg beundrer det”, siger Meyerheim.

Derfor er sidste side i bogen i stor grad dedikeret til netop Gitte.:

”Men ét menneske har mere end nogen anden læst og forstået mig, ført mig helskindet igennem processen, struktureret min tid, trukket mig ud af opgivenheden og glædet sig, når hun mærkede min glæde. Også når hun selv har haft det svært. Denne bog er til dig, min elskede. Tak, Gitte,” skriver han i sin dedikation ”Tak”.