Michèle Bellaiche gift med Andreas Mathew: Her er hans kendte søskende
LÆS OGSÅ: "ÅRGANG 0"-STJERNE MED I "VILD MED DANS"
Det kom som et chok, da Michèle Bellaiche mandag aften afslørede, at hun i al hemmelighed er blevet gift.
Den heldige mand, som altså har vundet tv-dronningens hjerte, hedder Andreas Mathew og er for de fleste danskere fuldstændig ukendt.
- Min mand hedder Andreas og arbejder med kultur, kunst og kommunikation, fortæller Bellaiche til SE og HØR om sin udkårne.
Selv om den flotte, mørkhårede Andreas er ukendt for danskerne, så er rampelyset ikke helt uvant for ham - og slet ikke for hans familie.
Mathew kommer nemlig ud af en musikalsk familie, hvor hans to søskende er kendt for deres vokale evner.
Andreas' lillesøster Rebekka Mathew udgjorde fra 1999 til 2002 den ene halvdel af popduoen Creamy.
Også hans lillebror Simon Mathew har stået foran mikrofonen og underholdt danskerne med skønsang.
I 2005 vandt han talentkonkurrence "Scenen er din", han har udgivet to albums, og i 2008 vandt han Dansk Melodi Grand Prix.
Året før - i 2007 - viste lillebror Simon også, at han kan andet end at synge. Her gik han nemlig hele vejen til finalen i "Vild med dans".
Ud fra de sociale medier ser det ikke ud til, at Michèle Bellaiches nye mand har musikken til fælles med sine søskende. Til gengæld kan man se, at han har tre børn fra et tidligere forhold.
Se ALLE bryllupsbillederne her: