Mick Øgendahl gik ned med stress: Det knækkede mig
LÆS OGSÅ: Mick Øgendahl afviser i nyt program: IKKE Danmarks rigeste komiker
Jonglerer man for mange bolde i luften, risikerer man, at nogle falder til jorden.
Det ved komiker Mick Øgendahl alt om.
I et interview med Berlingske fortæller komikeren om en periode i sit liv, hvor trangen til at hjælpe andre blev på bekostning af sit eget helbred.
Komikeren har nemlig svært ved at trække en grænse og sige nej tak til ting, selv når hverken tiden eller overskuddet er det, på grund af sit såkaldte pleaser-gen.
Det gjorde sig i hvert fald gældende, da Mick Øgendahl for år tilbage knoklede løs på sin komedieserie "Tomgang", samtidig med han havde gang i et større husrenoveringsprojekt.
Her havde komikeren så meget på tallerkenen, at han til sidst tjekkede sig selv ind indlagt på psykiatrisk afdeling med symptomer på stress.
- Igen forsøgte jeg at please alle andre. Det gjorde jeg simpelthen, at jeg knækkede. Og der skulle jeg skulle jeg nok have været bedre til at finde den indre krukke frem og sige: Jamen, det kan jeg sgu ikke tage mig af lige det her. Nogle andre må tage over, fortæller han til mediet.
Heldigvis har 51-årige Mick Øgendahl, der lige nu rejser landet rundet med showet "Bad boy", sidenhen formået at skabe ro i sit liv - blandt andet ved at rykke ud af storbyen og etablere sig nord for København.