Mick Øgendahl i kovending: Trækker sviner tilbage

- Hvorfor fucker du ikke bare tilbage til København?!
Sådan råbte og skreg Mick Øgendahl, da han i sommer stod på Bøgescenen til Smukfest.
Råberiet var tiltænkt Ekstra Bladets musikanmelder, Thomas Treo, som Mick Øgendahl tilsyneladende ikke havde lyst til deltog i festivalen.
Nu har piben dog fået en anden lyd.
Forleden fangede Ekstra Bladet nemlig Mick Øgendahl på den røde løber til premieren på filmen "Mugge & og hans mærkelige hjerne", og her trak han (næsten) svineren i land.
Han insinuerede i hvert fald på det kraftigste, at han ikke mente den bogstaveligt.
- Jeg er jo ikke bitter på ham (Treo, red.) Han har jo ikke gjort mig noget. Ej, du ved. Det var bare for at kratte lidt i lakken, sagde den sjove mand til avisens journalist.
Mick Øgendahl indrømmede også, at det nok var lidt af en stramning, da han dengang til Smukfest ligeledes bedyrede, at Ekstra Bladet er "fyldt med lort".
Komikeren var til stede på den røde løber, fordi han lægger stemme til en af karakterne.
Du kan se hans raseri over Treo til Smukfest herunder: