Kendte9. april 2025

Mickey Rourke lagt for had efter akavet øjeblik på live-tv

Den amerikanske skuespiller får hug for bizar optræden i realityprogrammet "Big Brother"
Mickey Rourke attends the Tribeca Film Festival world premiere of "Ashby" at the SVA Theatre on Sunday, April 19, 2015, in New York. (Photo by Andy Kropa/Invision/AP)
Mickey Rourke er havnet i modvind efter akavet og bizart tv-øjeblik.
 Foto: Andy Kropa/AP/Ritzau Scanpix

Hvis du ikke bryder dig om tåkrummende oplevelser, så skal du være glad for, du ikke følger med i "Celebrity Big Brother".

Forleden var der nemlig et storslået premiereafsnit, der blev sendt live, og her blev det rigtig, rigtig akavet mellem tv-værten AJ Odudu og filmstjernen Mickey Rourke.

Det skriver Daily Mail.

Den 72-skuespiller blev hevet på scenen, før han skulle sendes ind i huset til de andre kendisser, og her opførte han sig noget bizart.

Han hev for eksempel 37-årige AJ Odudu helt ind til sig, ligesom han på et tidspunkt holdt rundt om livet på hende, selvom hun virkede tydeligt utilpas ved situationen.

- Du er meget flirtende, lød det akavet fra tv-værten, der også direkte bad Mickey Rourke om at "stoppe med at kigge på hende".

Det var, da tv-værten bad skuespilleren om at forlade scenen og gå ind af døren til de andre deltagere i realityprogrammet, at han hev fat i hende.

- Nej, jeg vil blive hos dig, sagde Mickey Rourke, altimens AJ Odudus medvært hev ham væk fra hende.

Se det akavede øjeblik herunder:

Mickey Rourke er efterrfølgende blevet lagt for had på sociale medier, hvor mange mener, at han opførte sig grænseoverskridende.

- Jeg frygter sikkerheden for alle kvinderne inde i huset, når man tænker på, hvordan Mickey Rourke lige opførte sig over for AJ, skriver en for eksempel.

- Han er pervers, raser en anden.

Sponsoreret indhold