Kendte24. august 2024 (opd. 24. august 2024)

Midt i skilsmissedramaet: Janni Rees børn til undsætning

Forholdet til Karsten Ree er stendødt, men Forside-fruen kan stadig regne med sine børn, lyder det nu
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
SE og HØRs chefredaktør Niels Pinborg forudser, at skilsmissen mellem Janni og Karsten Ree kan blive rigtig, rigtig grim.
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: I åben krig: Janni Ree politianmelder Karsten Ree

Beskyldningerne og sagsanlæggene flyver frem og tilbage mellem Karsten Ree og Janni Ree, og den tidligere Oddset-babe kalder sin eksmand for både kold og en kujon.

Heldigvis for Janni Ree er hun dog ikke helt alene, for nu får hun opbakning fra sine børn Victor Christensen og Nathalie Mathorne – som Janni har fra sit forhold til eksmanden, Kim Holmgaard Christensen, som hun var gift med fra 1997-2005.

I hvert fald skriver førstnævnte Victor Christensen nu på Instagram, at han står bag sin mor.

- Op med humøret Janni, det skal nok gå. I det mindste har du stadig Natalie Mathorne og jeg.

- Verdens mest awesome børn, lyder det fra sønnen i en story, som Janni Ree selv har repostet på sin profil.

Det var i tirsdags, det kom frem, at Karsten og Janni Ree havde besluttet at gå hver til sit efter 11 års samliv.

Overfor Ekstra Bladet fortalte Janni Ree nemlig, at hun havde søgt om skilsmisse fra millardæren tilbage i juni. Det skete kort efter, at Karsten Ree havde fortalt til SE og HØR, at det var ham, der havde søgt om skilsmisse.

- Jeg kan bekræfte, at Karsten har søgt om skilsmisse fra Janni, men han har ingen yderligere kommentarer, lød det fra Ree-imperiets kommunikationsansvarlige, Sune Aagaard, til SE og HØR.

Siden har den tidligere Forsidefrue fortalt, at hun er blevet smidt ud af strandvejspalæet Vedbæklund, da Karsten har skiftet låsen, og at hun ikke har nogen opsparing, der kan redde hende.

Janni og Karsten Rees liv i billeder

Sponsoreret indhold