Mikkel Beha Erichsen køber stranden: Udvider kollektivet
LÆS OGSÅ: Mikkel Beha om MeToo - Jeg måtte ransage mig selv
Mikkel Beha er vant til at have plads til store armbevægelser, når han erobrer verden på vandet. Eller agerer kendt tv-vært foran tusindvis af danskere.
Men også privat har han og konen, Marian Midé Andersen, god plads i hjemmet i Hundested, som ligger lige ned til vandet. Og nu bliver der endnu mere af den, kan SE og HØR afsløre.
Ifølge Tinglysningen har Mikkel og Marian nemlig smidt 4,8 millioner kroner for at købe nabogrunden, der består af et strandbeskyttelsesareal på hele 2163 kvadratmeter. Der er også flere mindre bygninger på grunden.
Købet sker kort efter, at Mikkels søn, Emil Midé Erichsen, og hans kone Louise overtog familiens hus i en haveforening i København, hvor blandt andre Emil er vokset op. Pris: 2.000.000 kroner.
Det store areal blev overtaget 1. januar. Og det kan altså nu lægges til familiens kollektiv, som parret købte tilbage i 2020.
Mikkel skal dog ikke være nervøs for at løbe tør for penge. De har nemlig rigeligt.
Dengang smed de 7,375 millioner kroner for den gode udsigt og et samlet boligareal på over 300 kvadratmeter. Hele 12 værelser er der i villaen.
Hertil kommer grunden på 1532 kvadratmeter.
Efter købet af nabogrunden råder familien dermed over samlet 3695 kvadratmeter, som Mikkel og Marian kan boltre sig på.
Det sker sammen med sønnen Theis Midé Erichsen og hans partner, Ida, der er flyttet ind i huset.