Kendte21. december 2022
Mikkel Beha jubler: Er blevet farfar igen
Den skærmvante søulk bekræfter, at han er blevet farfar for fjerde gang
Af Maria Hoang
Theis Midé Erichsen og kæresten Ida (yderst til højre på billedet) er blevet forældre for anden gang.
Foto: Dan MariegaardGlæden er stor i Beha-hjemmet.
Over for BILLED-BLADET bekræfter 56-årige Mikkel Beha Erichsen, at han er blevet velsignet med endnu et barnebarn.
Det er Mikkel og hustruen Marians mellemste søn, Theis Midé Erichsen, der sammen med kæresten Ida er blevet forældre til en lille pige, der har fået navnet Rita.
Til ugebladet fortæller han, at barnebarn nr. fire kom til verden for godt en halvt år siden.
Theis og Ida har sønnen Nis på tre år, som altså nu kan kalde sig storebror. Udover det har Theis' storebror Emil med kæresten Louise sønnerne Hugo på fire og Rumle på et år.
– Det er helt fantastisk. Rita er den gladeste baby og det mest smilende og nemme barn, jeg nogensinde har set, fortæller den stolte farfar til BILLED-BLADET.