Mikkel Christensen flytter fra Nikita: Nu reagerer han
LÆS OGSÅ: Nikita Klæstrup festede på McDonald's: Her er forklaringen
Nikita Klæstrup og Mikkel Christensen har hængt sammen som ærtehalm, siden de i 2022 sprang ud som par.
I går afslørede Ekstra Bladets podcastdronning dog, at hendes kæreste flytter til Miami, og at de skal have en ny hverdag med knap 8000 kilometers afstand til at fungere.
Nu tager Mikkel bladet fra munden.
I en story på Instagram understreger han, at han elsker Nikita – og hendes hund Watson, og at han har planer om fortsat at frekventere fædrelandet.
- Jeg har naturligvis stadig meget kørende i Danmark, og JA – Nikita og jeg fortsætter vores forhold. Ofc (selvfølgelig, red.) jeg elsker hende. Og Watson.
Derudover fortsætter han som trommeslager i Daze of June, som har masser af ny musik på vej og shows i kalenderen.
- Så selv om jeg kommer til at bo i Miami, vil jeg ofte komme til at rejse frem og tilbage til Danmark.
Det er et job som salgschef, der har trukket ”Fuckboy Island”-kendissen til USA. En drøm, der er gået i opfyldelse.
SE og HØR talte i går med Nikita, som satte ord på sin nye tilværelse som græsenke.
- Jeg er selvfølgelig lidt ked af det. Jeg elsker vores hverdag herhjemme, så det er hårdt at skulle undvære ham.
Hun er dog fortrøstningsfuld i forhold til kærlighed på distancen.
- Langdistanceforhold vil jo altid være noget helt andet, end når man bor sammen, men vi har haft mange snakke om, hvad det kræver, og hvad vi har brug for, så ingen af os kommer til at føle os glemte. Og så har Mikkel heldigvis fortsat planer om at komme hjem bare en gang imellem.
Nikita Klæstrup og Mikkel Christensen mødte hinanden på en lidt spøjs måde. Han var foran kameraet til et realityshow, hun var bag kameraet.
Der opstod sød musik, romantik, og det kan du læse meget mere om ved at klikke her.