Mikkel Hansens vilde år: Slem hovedpine
Det begyndte så godt, at det næsten ikke kunne være sandt.
I januar sidste år blev Mikkel Hansen far for første gang – og tog samtidig en historisk VM-sejr hjem på hjemmebane i Herning – en af karrierens største triumfer.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Mellem kampene ved sidste VM tog Mikkel Hansen hjem for at være sammen med sin helt nyfødte søn, Eddie Max. Han kom så også med, da holdet blev hyldet på Københavns Rådhus. (Foto: Hanne Juul)
På banen gjorde han det så godt, at han senere på året blev kåret som verdens bedste håndboldspiller.
Med andre ord gik alting den 32-årige danske kæmpes vej.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Der var nok at fejre i 2019, og kæresten Stephanie Gundelach kom også med i byen i København for at give den hele armen, da de danske drenge for første gang blev verdensmestre. (Foto: Dan Mariegaard)
Indtil en dag i september, hvor Hansen fik et slag i hovedet under en kamp for sin klub, Paris SG.
Holdt vejret
Få dage senere mødte Mikkel ifølge Ekstra Bladet til træning, hvor han fik endnu et slag i hovedet.
Det er ikke usædvanligt i håndbold, at man får et par på kassen – men efter en rejse til Kroatien med holdet kunne håndboldhelten mærke, at den var gal.
Artiklen fortsætter under billedet ...
VM-sejren sidste januar gav en god undskyldning for at smage på en øl, men det var ikke kun tømmermænd, der gav Mikkel Hansen hovedpine i 2019. En slem hjernerystelse hev to måneder ud af kalenderen, og mange nåede at frygte, at Mikkel ikke ville blive klar til EM. (Foto: Dan Mariegaard)
Det blev meldt ud, at Mikkel Hansen havde en hovedskade.
Med andre ord havde han fået en hjernerystelse – en lidelse, som kræver fuldstændig ro, indtil den er væk, for at undgå varige mén.
Og det kan tage lang tid, før hovedet er tilbage i topform.
Så meget får gulddrengene i bonus
I grelle tilfælde har sportsstjerner afsluttet karrieren på grund af drilske hjernerystelser.
Så håndbolddanmark holdt vejret og håbede det bedste for Mikkel Hansen, men ugerne gik uden nyt om den danske tusindmålsskytte.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Det var i kamp for sin klub, parisiske PSG, at uheldet ramte Mikkel Hansen. Derefter ventede en periode, hvor han skulle holde sig helt i ro. (Foto: MEGA)
Først i november kunne Hansen smøre sig i harpiks og brage bolde i nettet igen.
– Jeg tror, at alle kan relatere til, at det giver stor glæde at være tilbage på sin arbejdsplads og lave det, man elsker. Så det betød meget for mig. Det var dejligt at være tilbage i sin hverdag igen.
– Jeg har kæmpet med noget hjernerystelse, og det er selvfølgelig tungt at arbejde med, men heldigvis har jeg haft det før.
Jeg har kunnet bruge min erfaring fra dengang, i forhold til hvor meget man kan presse det, sagde Mikkel Hansen efter sit comeback.
Mangler en titel
Lørdag spiller herrehåndboldlandsholdet den første kamp ved EM mod Island.
Slutrunden spilles i Sverige, Norge og Østrig, og de danske gruppekampe afvikles i Malmø.
Gundelach lancerer tøjmærke: Hit hos Kardashian
Danmark er forsvarende OL- og VM-vindere og mangler altså bare et europamesterskab for at have alle tre titler på en gang.
Sidste EM sluttede for Danmarks vedkommende på fjerdepladsen – efter Frankrig, Sverige og vinderne fra Spanien.