Kendte2. august 2023 (opd. 2. august 2023)

Mikkel Kessler i ny rolle: - Del gerne opslaget

Kæmper for at få solgt lystejendommen, så familien kan komme videre til "nye eventyr"
Mikkel Kessler og konen Lea Hvidt er særdeles selektive med, hvad de deltager og deler. Hvis der er penge i det, kan man dog godt få parret at se hist og her.
Mikkel Kessler og konen Lea Hvidt er særdeles selektive med, hvad de deltager og deler. Hvis der er penge i det, kan man dog godt få parret at se hist og her.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Mikkel Kessler sælger lystgården

Man kan ikke just sige, at Mikkel Kessler har været kendt for åbenhed de seneste år.

Modsat sin søster Linse Kessler værner han om sit privatliv og deler sjældent meget. Og da slet ikke med pressen.

Men onsdag aften gør han en undtagelse i en god sags tjeneste: Sin families.

For det går åbenbart ikke helt så hurtigt som ønsket med at få solgt lystgården, som blev sat til salg for 24,5 millioner kroner tilbage i maj.

Han betalte via et firma blot 2.052.000 kroner for stedet tilbage i 2011, men har efterfølgende investeret mange penge i at renovere og udbygge landbrugsejendommen.

Hjemmeside gået ned

Da Mikkel Kessler delte opslaget, fik det ejendomsmæglerens hjemmeside til at gå ned.

En fejlmeddelelse på siden afslører således, at der er alt for meget trafik lige nu.

I en gemt version på Google kan man dog læse, hvad man får for de mange millioner, hvis man køber huset på Frederiksholmsvej 2 i Taastrup:

"En idyllisk drømmebolig, der er perfekt til dem, der ønsker at leve en fortryllende livsstil."

"Denne pragtfulde ejendom byder på en overflod af luksuriøse faciliteter og bekvemmeligheder, der vil overgå dine vildeste forventninger," skriver mægleren blandt andet og fortsætter:

"Ejendommen strækker sig over en imponerende størrelse på 327 m2 boligareal og en kælder på 190 m2, hvilket giver rigelig plads til at udfolde sig og skabe uforglemmelige øjeblikke. Med i alt 6 værelser er der masser af plads til hele familien samt gæster."

Når ejendomsmæglerens hjemmeside fungerer igen, kan du finde hele annoncen her.

Derfor opfordrer Mikkel Kessler på Facebook sine over 300.000 følgere til at dele de billeder, han nu viser af stedet.

- Vi er klar til at sætte sejl og tage mod nye eventyr, lyder det fra bokseren.

- Alle siger at vi aldrig får det samme hus igen, og det er nok rigtig, men vi føler os ret sikre på at det nye eventyr bliver mindst ligeså godt, fortæller han og skriver så:

- Opslaget må gerne deles.

Sponsoreret indhold