Kendte21. september 2019

Mikkel Kessler nægter at udtale sig

Mikkel Kessler havde på ingen måde lyst til at udtale sig om sin hang til at køre for stærkt, da den tidligere bokser var på gulvet med Mille Funk i "Vild med dans"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mikkel_kessler_1.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Nok flytter Mikkel Kessler ikke længere fødderne i en boksering, men han burde måske have flyttet foden lidt fra speederen, da den nu pensionerede bokselegende i marts susede med for høj fart på Køge Bugt Motorvejen.

Den 40-årige dansemus blev stoppet af en politibetjent, da han angiveligt kørte 144 kilometer i timen på en strækning, hvor fartgrænsen var på 110. Det afslørede et bødeforlæg, som SE og HØR har fået aktindsigt i.

I går var den tidligere bokser så på dansegulvet i "Vild med dans", men Kessler havde på ingen måde lyst til at svare på SE og HØRs spørgsmål om bøden. 


- Ingen kommentarer, lød det med et smil fra den danseglade bokser. 


https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-09-17_kl._06.46.34.png
 (Foto: Hanne Juul)

Mikkel og Mille. Foto: Hanne Juul.

Bøden lyder på 3.000 kroner, og Mikkel Kessler kunne have undgået en retssag ved at vedtage bøden og sanktionen, senest 20 dage efter politiet havde sendt bøden.

Mikkel Kessler danser med Mille Funk i TV 2-programmet, og det så ud til, at stjernen havde andet end fartbøder i hovedet, da han dansede foran de fire dommere.

Sponsoreret indhold