Mikkel Kesslers krop er ødelagt efter de mange tæsk: - Men jeg er heldigvis ikke hjerneskadet
LÆS OGSÅ: Mikkel Kessler slår fast: Hun var IKKE dranker
Det har kostet blod, sved og en hel del brækkede knogler at hedde Mikkel Kessler.
Men heldigvis kan den hårdtslående Amager-dreng glæde sig over, at hjernen ikke har taget skade af de mange tæsk i bokseringen.
- Jeg har stadig det dobbeltsyn, der opstod i månederne efter min sejr over Carl Froch. Det viser sig, når jeg kigger fra bestemte vinkler, og jeg skeler, når jeg er træt, men det er til at leve med. Så længe jeg ikke er hjerneskadet, fortæller Mikkel Kessler i sin nye bog, ”Mikkel Kessler – Uden parader”, der udkom i dag.
- Jeg har ikke talt på, hvor mange gange jeg har været til undersøgelser hos neurologer, og de har aldrig kunnet se, at min hjerne skulle have taget skade af boksningen.
Det samme kan man dog ikke sige om Kesslers krop. Den er mærket af den årelange karriere, der heldigvis bød på hele 46 sejre ud af 49 professionelle kampe.
Han har blandt andet store problemer med sine hænder, som er ødelagte efter de mange slag i bokseringen. Den ene håndrodsknogle ødelagde Mikkel Kessler allerede som 15-årig. Senere blev flere af fingrene på især højre hånd også hårdt ramt.
- Den midterste kno på min højre hånd er så ødelagt, at jeg har fået den syet fast, og så er yderste led på min højre langfinger også helt til rotterne.
Skuldrene er heller ikke for gode, og lægerne har da også spået, at Mikkel Kessler bør overveje at få et nyt skulderled om otte-ti år.
- Men det er jeg ikke sikker på, jeg har lyst til, fortæller han i bogen.
- Indtil det bliver absolut nødvendigt med en skulderoperation, venter jeg, undersøger markedet og krydser fingre for, at man kan et eller andet med stamceller, eller hvad ved jeg, til den tid.
Værst står det dog til med ryggen, der gennem karrieren har fået to alvorlige diskusprolapser.
- Da det var værst, kunne jeg hverken stå op, sidde på en stol eller lege med mine børn. Vildt irriterende og smertefuldt end alle de andre skavanker, jeg lever med, fastslår Mikkel Kessler i bogen.