Mikkel og Lea Kessler drømmer stadig om udlandet: Sådan går det med planerne

LÆS OGSÅ: Lea og Mikkel Kessler afslører: Sådan har de tre ældste taget imod lillesøster
So long, Danmark!
Lea og Mikkel Kessler drømmer fortsat om at flytte til udlandet med deres fire børn.
Det er snart to år siden, parret satte lystgården i Sengeløse til salg for et svimlende millionbeløb.
Men parret har ikke opgivet håbet om at hive teltpælene op, fortalte de torsdag aften, da SE og HØR mødte dem til Mofibo Awards.
- Vi skal jo have solgt huset først. Vi har haft en del oppe at kigge efterhånden. Så der er heldigvis nogle interesserede, så må vi se, om vi får det lukket, lød det fra Kessler.
Drømmen begyndte at spire for syv år siden, men dengang svigtede modet, fortalte eksbokseren.
Siden har de rejst verden rundt med deres børn og fået blod på tanden.
- Hvor vil I gerne hen?
- Hvor vil vi ikke hen?, lød det fra Lea, mens Mikkel satte lidt flere ord på deres tanker om udlandseventyret.
- Først ville vi til Italien. Så ville vi lidt til USA og så var det New Zealand. Så der er mange steder. Men så er der alt det praktiske – hvad vi skal gøre og lave og hvad skal der ske? Så der er mange tanker, men det er jo stadig det der med, når først det er solgt, så skal vi finde ud af det.
Trods interessen for huset, lader køberen fortsat vente på sig.
Men det gør ingenting, fortæller Lea.
- Heldigvis har vi jo et rigtig dejligt hus, og vi er rigtig glade for at være der.
Se alle billederne fra prisfesten i galleriet herunder: