Mikkel Skelskov reagerer på Amalies anklager: - Det er synd for pigerne
Med tårerne trillende ned ad kinderne bønfaldt 31-årige Amalie Szigethy sine følgere om at hjælpe hende med at finde hendes og Mikkel Skelskovs to døtre, Hannah, to, og Josephine, seks.
Men nu reagerer faren til deres to børn på beskyldningerne.
Det gør han over for SE og HØR i et sms-svar, hvor han gør det klart, at børnene i øjeblikket bor hos ham, og at parret har fælles forældremyndighed over deres to piger:
- Straks skal jeg udstilles for at have kidnappet hendes børn, lyder det vredt fra Mikkel Skelskov, der mener, at Amalie klart har overreageret i sagen.
- For det første er det ikke hendes børn, men vores børn, lyder det i en sms fra Mikkel Skelskov til SE og HØR.
- Vi har fælles forældremyndighed og pigerne bor hos mig. Jeg har meddelt Amalie at jeg tog på en juletur med pigerne så hun kunne pakke hendes ting (datterens, red.) ned stille og roligt.
Amalie og pigerne bor i øjeblikket i Mikkels hus i Dragør, men den tidligere forsidefrue har planer om at flytte tilbage til Hørsholm. Det er i den forbindelse hævder Mikkel, at han ville give hende arbejdsro til at pakke sine ting ned.
- Endnu engang må jeg bare sige at jeg synes det er synd for pigerne at hun ikke tænker sig om inden hun taler, lyder det fra Mikkel Skelskov.
Ifølge Amalie fandt hun imidlertid ud af, at Mikkel havde taget pigerne med på juleferie, da han tidligere i dag overleverede beskeden til hende i en SMS.
- Jeg har tænkt meget over, at du siger, at du tager pigerne og flytter. Jeg er simpelthen ikke enig i, at Josephine skal skifte skole for fjerde gang, og Hannah i en ny vuggestue for fjerde gang.
- Så jeg har startet en midlertidig bopælssag i familieretshuset. Heldigvis er der hurtigt afklaring, når det omhandler midlertidig bopæl, skriver Mikkel Skelskov blandt andet i beskeden, som SE og HØR har set.
Det har fået Amalie til at kontakte politiet og sætte en efterlysning af Mikkel Skelskov i gang.
Københavns Politi bekræfter overfor SE og HØR, at de har modtaget en anmeldelse angående et forhold i Dragør.
- Jeg kan bekræfte, at vi har modtaget en anmeldelse, lyder det fra den vagthavende onsdag eftermiddag.
SE og HØR følger sagen.
Læs mere om sagen herunder:
Amalie Szigethy fik besked på sms: - Jeg er taget på juleferie med børnene
Nu er der nyt om Amalies børn: Meldt til politiet
Kompliceret kærlighed: Amalie Szigethy og Mikkel Skelskovs mange op- og nedture