Kendte2. december 2023

Milad har anmeldt Elvira Pitzner: Her er hele deres stormombruste forhold

Milad Saadati mente det tydeligvis, da han tidligere på året erklærede krig mod Elvira Pitzner. SE og HØR bringer her hele deres kærlighedshistorie
Milad Saadati har længe været persona non grata i diamantfamilien.
Milad Saadati har længe været persona non grata i diamantfamilien.
 Foto: Mikael Rieck

- Han får mig til at grine SÅ meget! Han er virkelig, virkelig sød, galant og bare en rigtig gentleman. En RIGTIG mand. Der behandler sin kvinde med respekt.

Sådan lød det rosenrøde skudsmål, da Elvira i 2021 afslørede for sine flere hundredetusinde følgere på Instagram, at hun havde forelsket sig i Milad.

Men nu har piben imidlertid fået en anden lyd.

SE og HØR kunne tidligere i dag afsløre, at Elvira Pitzner sidder varetægtsfængslet i Dubai, efter Milad havde meldt hende til politiet for utroskab og tyveri.

Parret gik fra hinanden i august, og siden erklærede Milad krig mod sin eks.

Det er ikke første gang, det tidligere par har skabt negative overskrifter. Kort inde i deres forhold stod Milads kone frem og smed en bombe, da hun fortalte, at hun stadig var gift med Milad, og at han i øvrigt ikke ville lade sig skille.

Elvira afviste pure, at Milad stadig var gift, da hun slog de diamantbesatte klør i ham.

Hastede til Dubai

Da stormen havde lagt sig, og alle havde glemt alt om førnævnte affære brød et andet helvede løs.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-12-01/20220901-mr-comedy-045.jpg
Elvira Pitzner og Milad Saadati gik fra hinanden i sommer, men deres historie er langt fra slut.
 Foto: Mikael Rieck

Mama Pitzners sjette sans fik hende til at planlægge en redningsaktion sammen med Thalia.

- Det er faktisk ret alvorligt. Fordi vi har mistanke om, at hun har en eller anden idé om, at hun skal gifte sig, i Dubai, med sin kæreste, hun har kendt i fire måneder, forklarede mor Pitzner dengang.

Den garvede forretningskvinde understregede, at hendes modstand på ægteskabet ikke handlede om religion – men i stedet ”de regler, som følger med”.

Gift blev de. Det hævder Milad således nu og beskylder Elvira for utroskab.

- Ingen kan lide ham

Relationen mellem familien Pitzner og Milad blev ikke just varmere med tiden. Tværtimod.

Sidste år afslørede familien, at Milad var omdrejningspunktet for en kæmpe konflikt i familien, da Katerina og Thalia tog bladet fra munden i "Diamantfamilien" og fortalte i kradsbørstige vendinger, hvad de synes om Milad.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er ikke nogen i familien, der bryder sig om din kæreste. Sådan er det. Vi har prøvet og slugt en masse kameler, men nu er det ude i det åbne, og jeg står fandeme ved det, sagde diamantdronningen direkte til Elvira.

Thalia bakkede sin mor op.

- Jeg har sagt, at jeg ikke stoler på ham, og at der er et eller andet lusket ved ham, som jeg ikke helt kan gennemskue, siger den ældste af Katerinas tre døtre.

Da det stormombruste forhold endegyldigt var forbi var Katerinas reaktion da også et regulært jubelbrøl.

- YES, udbrød hun og tilføjede:

- Jeg er bare så glad for, at hun er landet godt på begge ben og har det godt.

Lykken varede dog kort, selv om Elvira i september afslørede, at hun var videre efter bruddet med Milad. Her postede hun et billede af, at hun flettede fingre med en ny fyr.

Imens kogte Milad over af raseri. I et interview med SE og HØR spyede hans alskens eder, forbandelser og udokumenterede påstande om diamantfamilien.

- De (Pitzner-familien red.) har røvrendt mig. De har ødelagt min familie. Jeg vil have mine ting tilbage, og jeg har allerede talt med en advokat om det. Der er krig nu, fordi hun vil have krig, jeg ville ikke have, at det skulle ende sådan her, slog han fast og tilføjede:

- Jeg vil have, at alle ved, hvad der er sket. Jeg vil have den familie ned med nakken.

Sponsoreret indhold