Miley Cyrus gør grin med sit korte ægteskab med Liam Hemsworth
Det er blot et par måneder siden, at Miley Cyrus og Liam Hemsworth meldte ud, at de skulle skilles efter små otte måneders ægteskab.
Men Miley er tydeligvis kommet sig så meget over bruddet, at hun nu kan grine af sit korte ægteskab.
På Instagram laver hun i hvert fald sjov med længden på det afsluttede ægteskab.
Det gjorde hun i en kommentar på Matty Mos Instagram-profil. Her havde han i sin biografi skrevet, at han ville giftes med Miley Cyrus i 2020.
Det fik altså Miley til tasterne.
- Det kommer sikkert ikke til at vare længe. Men jeg vil gerne prøve, du misser 100% af de chancer, du ikke tager, skriver hun.
Artiklen fortsætter efter billedet
Det er måske meget godt, at Liam Hemsworth også er kommet sig over bruddet og er kommet videre med en ny flamme.
Ellers må det ikke være sjovt, når ens ekskone kommer med den slags kommentarer.
Miley Cyrus og Liam Hemsworth nåede at være gift i under et år.
Selvom det var Miley, der var først til at melde noget ud om skilsmissen, var det Liam Hemsworth, der var først til rent faktisk at søge om skilsmisse.
Ifølge Page Six opholdt Liam sig i Australien, da nyheden om bruddet og Mileys nye flamme kom.
Det var derfor, at der gik tre dage fra at Miley meldte ud, at hun skulle skilles, til at Liam selv brød tavsheden.
- Lige en hurtig note for at sige, at Miley og jeg er gået fra hinanden, og jeg ønsker hende intet andet end sundhed og velvære fremover, skrev Liam på Instagram, da han endelig rød tavsheden.
Sangerinden og skuespilleren mødtes første gang for ti år siden, da de optog filmen "The last song" sammen.