Miley Cyrus' mor scorer kendt tv-stjerne

Syv måneder.
Det er så længe, der er gået, siden Miey Cyrus' mor, Tish Cyrus, anmodede om at blive skilt fra sangerindens far, Billy Ray Curys.
Og nu har hun fundet kærligheden igen.
Alt tyder i hvert fald på, at kendismoderen har kastet sig over den australske tv-stjerne Dominic Purcell, der er kendt fra serien "Prison Break".
Det skriver Daily Mail.
Hverken 55-årige Tish Cyrus eller den tre år yngre Dominic Purcell har kommenteret rygterne.
Men førstnævnte bekræftede dem halvt forleden, da hun delte et billede af hende, der sidder ved en pool og får et kram af skuespilleren.
Artiklen fortsætter under billedet...

Tish Cyrus brød med Billy Ray Cyrus i april efter 28 års ægteskab.
Billy Ray Cyrus var dog hurtigt videre og er allerede forlovet på ny med den 30 år yngre sangerinde Firerose, der ligesom Dominic Purcell er fra Australien.
Der er ikke umiddelbart mange detaljer om Tish Cyrus' nye romance med "Prison Break"-stjernen, men han er i hvert fald vant til at date kendte kvinder.
Fra 1998 til 2008 var han gift med den australske filmproducer Rebecca Williamson, som han fik fire børn med.
Efter bruddet datede han kortvarigt "Baywatch"-stjernen Brooke Burns, inden han kastede sig over den 17 år yngre "90210"-stjerne AnnaLynne McCord.

AnnaLynne McCord har tidligere udtalt, at Dominic Purcell hjalp hende med at komme over sine traumer efter at have været udsat for seksuelt misbrug.
Hun fortalte blandt andet, at BDSM spillede en stor rolle i deres forhold, da det hjalp hende med at overkomme den følelsesløshed, hun følte efter misbruget.
- Dom (Dominic, red.) skabte et sikkert rum for mig. Han kaldte mig ud og lod mig ikke slippe afsted med noget. Derfor stolede jeg på ham, sagde hun i 2021 og fortsatte:
- Jeg kastede mig ud i BDSM, fordi jeg ikke kunne føle noget. Dom og jeg havde et forhold, hvor Dom var min dom (slang for den dominerende part i et BDSM-forhold, red.)
Dominic Purcell og AnnaLynne McCord fandt først sammen i 2011, da hun var 23 år, og han var 41.
De gik fra hinanden i 2014, men fandt sammen igen i 2016, før de gik endeligt fra hinanden i 2016.
I 2019 fandt "Prison Break"-stjernen så sammen med modedesigneren og modellen Jodhi Meares, men det forhold holdt ikke året ud.
Siden da har han angiveligt været single - i hvert fald indtil nu, hvor han tilsyneladende har fundet sammen med Miley Cyrus' mor.