Kendte15. juni 2023
Mille Funk og Mathias Käki er gået fra hinanden
"Vild med dans"-stjernen og skuespilleren danner ikke længere par
Efter seks år som par er Mille Funk og Mathias Käki nu gået hvert til sit.
Foto: Mikael RieckDet var under sæson 13 af "Vild med dans", at romantikken begyndte at blomstre mellem den profesionelle danser Mille Funk og skuespilleren Mathias Käki.
Men efter seks år som par, er de to nu gået fra hinanden.
Det fortæller den 32-årige danser på Instagram.
- En lille update fra Mathias og mig. Vi har valgt, at vi ikke længere skal være kærester, skriver hun i sit opslag og fortsætter:
- Vi holder rigtig meget af hinanden, men vi er desværre forskellige steder i livet. Vi ønsker kun det bedste for hinanden fremover.