Kendte6. juli 2023
Milliontab til Mø
Sangerinden Mø havde sidste år underskud på 1,3 mio. kr. i sin underholdningsbiks

Regnskabet viser, at Mø havde et sløjt 2022.
Foto: Jesper SunesenDer er ingen grund til at juble over regnskabstallene fra sangerinden Møs firma Violent Heart ApS.
2022 blev nemlig året, hvor den 34-årige fynbo Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen alias Mø måtte indkassere et stort underskud på 1,3 mio. kr. i sit anpartsselskab.
Årsag: Indtjeningen blev halveret i forhold til 2021, de finansielle omkostninger steg voldsomt og det amerikanske datterselskab gav underskud.
Både sidste og forrige år havde selskabet Violent Heart lønudgifter på omkring 700.000 kr.
Desuden hæver Mø i år et udbytte på 58.900 kr.
Mø kan godt tillade sig at køre på halvflade dæk et par år endnu. Der er nemlig fortsat en egenkapital på 4,5 mio. kr. i Violent Heart.