Kendte7. september 2020

"Min vandglade mand vil med i fødekarret, når jeg føder"

En kvinde fortæller, at hendes mand elsker at gå i karbad og helst vil med i karret, når hun føder deres barn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gravid_1.jpg
 (Modelfoto: MEGA)

De fleste gravide har formentlig gruet for, hvordan fødslen vil gå – og hvordan det blev at have sin kæreste/mand på sidelinjen, når det hele sådan for alvor ”udfoldede sig”.

Denne kvinde gruede dog over én ekstra detalje forud for sin fødsel: hendes mand ønskede at være helt tæt på under fødslen.

Og når vi siger helt tæt på, mener vi HELT TÆT PÅ.

Manden ville nemlig gerne være med i selve fødekarret, når kvinden fødte – og det fik (naturligt nok) kvinden til at blive en anelse bekymret.

Hun fortæller nu om sit dilemma på det sociale medie Reddit.

Her fortæller hun indledningsvis, at hendes mand har en svaghed for at gå i bad – og især karbad.

- Min mand er lidt besat af bade, han kommer hjem fra job og forsvinder så ud i badekarret i enten en halv time eller ét til to timer, fortæller kvinden, inden hun tilføjer, at han øjnede muligheden for endnu en badeoplevelse, efter de havde været på hospitalet til et graviditetstjek:

- Vi gik rundt på hospitalet, som jeg skulle føde på, for at sikre os, at det hele var på plads, og til slut spurgte jeg ham, hvad han tænkte, og det eneste, han kunne tænke på at sige var, at karret var skønt… at han ikke kunne vente med at hoppe i karret. Da jeg fortalte ham, at karret var til mig, når jeg havde veer og ikke et bad til ham, blev han sur, siger kvinden, inden hun tilføjer, at hendes mand havde fået en idé, der indebar, at han var til stede i karret, mens hun fødte.

- Han nægter at tro på, at de ikke vil lade ham komme i, når jeg føder.

- Er jeg forkert på den ved at nægte ham det?, spørger kvinden til slut.

Kvindens dilemma fik mange til tasterne på det sociale medie – og stort set alle var enige: Kvinden var ikke forkert på den, og hun kunne så sandelig godt sige nej til en bademakker, når hun skulle føde.

De mange kommentarer har for nylig fået kvinden til at skrive en opfølgning på Reddit. Her fortæller hun, at hun har forladt sin mand – blandt andet som følge af hans badeønske.

- Min mand var ikke velkommen under fødslen, og han fik ikke sit KOSTBARE bad, fortæller kvinden.

Sponsoreret indhold