Mino Raiola meldt død: - Det er løgn!
Opdateret klokken 14.52: Mino Raiola skriver på sin officielle Twitter-profil, at han IKKE er død.
Flere medier skrev torsdag, at stjerneagenten Mino Raiola var gået bort.
Kort efter blev sagen vendt på hovedet, og flere medier meldte, at det var en falsk nyhed.
Nu bekræfter Raiola selv, at det var fake news.
- Nuværende helbredstilstand for dem, der undrer sig: Jeg er rasende over, at de for anden gang på fire måneder har dræbt mig. Jeg har åbenbart evnen til at genopstå fra de døde, skriver han på sin officielle Twitter-konto.
Selvom Mino Raiola angiveligt er meget syg, er han altså stadig i live.
Tidligere på året var han indlagt med en alvorlig sygdom. Dog mente man dengang, at det ikke var en livstruende sygdom.
Raiola er elsket af spillerne og frygtet af klubberne.
Han er manden bag nogle af de mest storslåede spillerkontrakter, verden nogensinde har set.
Han kunne forhandle. Han kunne dælme forhandle.
Angiveligt har han samlet set forhandlet kontrakter for mere end 840 millioner dollars!
Raiola selv har dog også nydt godt af sit virke som fodboldagent. Han skulle være god for mere en 600 millioner kroner.
Superagentens vel nok mest værdifulde spiller Erling Haaland rejste forleden til Frankrig for at mødes med Raiola.
Her blev der spekuleret i, om de to fik Haalands fremtid på plads.
Haaland er nemlig den mest ombejlede fodboldspiller i topfodbold lige nu.