Mistede familie i brand - nu modtager pige bunker af julekort
Julen er en sand familiefest, hvor man samles med dem, man holder allermest af.
Men for en lille, amerikansk pige skal julen ikke holdes med dem, hun holder allermest af.
For to år siden mistede Safyre nemlig sin familie – sin far og tre søskende – i en voldsom brand, mens hun selv blev slemt forbrændt.
Men trods sorgen er der også plads til smil hos den lille pige. Årsagen er de mange bunker af julekort, som fremmede sender den lille pige i disse dage.
Det skriver Mirror.
Michelle mistede sin 19-årige søn: Her får hun sit livs overraskelse
Lille Safyre før branden. Foto: Facebook/Safyre Schenectady's Super Survivor
I kortene ønsker fremmede lille Safyre alt det bedste, og de sender hende masser af varme tanker. Og de mange varme ord har lille Safyre i den grad brug for – for de sidste to år har været et sandt helvede for den lille pige fra den amerikanske by Schenectady.
I 2013 blev hun sammen med sin far David samt sine søskende Layah, 3, Michael, 2, og 11 måneder gamle Donovan fanget i et sandt flammehav i deres hjem. Alle på nær Safyre omkom i branden – da hun blev fundet af brandvæsenet, klyngede hun sig til liget af sin far.
Far mistede sin lille datter: Her var hans eneste ønske
Mistede sin kone til kræft – nu håber Billy at redde tusindvis
Lille Safyre elsker at klæde sig ud i december. Foto: Facebook/Safyre Schenectady's Super Survivor
Safyre tilbragte efterfølgende måneder på hospitalet, hvor lægerne behandlede hende for de brandsår, der dækkede 75 procent af hendes lille krop. Men trods alt dette er Safyre stadig en pige fyldt med smil og glæde.
Og da hun elsker julen, har venner og familie besluttet, at den i år skal være ekstra speciel. Og derfor kan alle, der ønsker det, sende julehilsner til den seje lille pige.
Der er allerede kommet breve helt fra Hawaii, Belgien og Kina. Hvis du synes, at Safyre også skal have et julekort fra Danmark, kan du sende et til hende på denne adresse:
Safyre
P.O. Box 6126
Schenectady NY 12306, USA
Du kan følge hendes kamp på denne Facebook-side.