Kendte13. februar 2021

Mor gør chok-fund i søns legetøj: KÆMPE edderkop vogter 200 edderkop-babyer

En australsk mor fik sig et chok, da hun kiggede nærmere på sin søns legetøjslastbil
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ekop.jpg
 Foto: Facebook / Brooke Thorpe

Dét, som Brooke Thorpe fandt i sin søns legetøjslastbil, var bestemt ikke for børn.

Det var hendes to-årige nevø, der var kommet over for at lege i baghaven med hendes søn, der kom over til hende med det røde plastiklegetøj.

Og legetøjskøretøjet var lastet med en gigantisk edderkop, der vogtede over sin dyrebare skat: Under sig havde det ottebenede "monster" en stor sæk fyldt med æg - sådan en kan indeholde op til 200 edderkop-babyer.

Den australske mor tog dog det gåsehudsfremkaldende fund med beundringsværdig ro:

- Jeg er ret glad for hans seje fund, skriver hun på Facebook, hvor hun deler billeder af edderkoppe-mor.

Hun tilføjer, at de ikke vil forstyrre edderkoppen:

- Vi stiller hende i sikkerhed, og når hun er færdig, kan min søn få sit legetøj igen, skriver hun.

Edderkoppen er en såkaldt "huntsman"-edderkop, som er meget udbredt i Australien. Trods deres størrelse, så er de ganske harmløse.

Sponsoreret indhold