Kendte1. november 2017

Mor putter stangstiv fremmed mand - troede det var hendes egen søn

En britisk mor fandt sin egen søn stangstiv på gulvet og sørgede for at putte ham med både pude og tæppe. Der var dog bare lige et problem: Det var en fremmed mand og ikke hendes søn, der i sin brandert havde forvildet sig ind i huset. Og den betænksomme og omsorgsfulde mor havde intet bemærket, da fulderikken var klædt ud i anledning af Halloween
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rigtrig_soen.jpg
 (Foto: Privat)

Britiske Juliet Jarvis er en rigtig sød mor.

Hun er nemlig én af de mødre, der sørger for at putte sin søn med både pude og tæpper, når han døddrukken er gået kold på gulvet.

Men den britiske mor er dog ikke den bedste til at genkende sin egen søn. I hvert fald kom Juliet forleden til at putte en vidt fremmed mand – fordi hun forvekslede ham med sin egen søn.

Det skriver det britiske medie The Sun.

Hele den forvirrede historie tog sin begyndelse den 28. oktober, da Juliet fandt en døddrukken mand i hjemmet klokken halv fem om morgenen.

https://imgix.seoghoer.dk/marc.jpg

Sådan så Marc ud, da han fandt vej til Juliets hjem, og Juliet var altså ikke i tvivl om, at Marc var hendes søn Stewart. Foto: Privat

Den unge fyr – klædt ud i anledning af Halloween – lå helt fordrukken på gulvet, og Juliet var ikke et sekund i tvivl om, at det var hendes egen søn, der havde fået lidt for meget at drikke – og nu var gået kold på det kolde gulv.

Så som den søde mor hun er, valgte Juliet at putte ”sønnen” med både pude og tæpper, og så traskede hun ellers selv i seng.

Dagen efter opdagede Juliet dog, at der ikke var tale om hendes egen søn.

Hun havde i stedet puttet en vidt fremmed mand, der i sin kæmpe-brandert havde forvildet sig ind i hendes hjem i Farnham, Surrey.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rigtrig_soen.jpg
 (Foto: Privat)

Sådan her ser Juliets søn ud i virkeligheden. Her ses den rigtige Stewart. Foto: Privat

Den fremmede fyr hed Marc Campfield og altså ikke Stewart, som hendes egen søn hedder.

Heldigvis tog både mor og forkert søn det hele i stiv arm.

Og efterfølgende har Juliet lagt et billede på sin Facebook-profil af Marc, som hun har valgt at kalde sin ”søde nye søn”.

Hun fortæller desuden, at hun ikke anede uråd, da hun puttede ham.

- Da jeg gav ham puden, sagde han ”tak”, og jeg tænkte ”Hmm… Stewart lyder godt nok meget flink”, skriver Juliet som kommentar til billedet.

Hun tilføjer, at hendes mand var så flink at køre Marc hjem om morgenen.

Sponsoreret indhold