Mor tog ud for at købe guldfisk – kom hjem med noget HELT andet
Findes der noget bedre end at byde et nyt kæledyr velkommen i sit hjem? Næh vel?
Men en "far" ved navn Clarke var bestemt ikke begejstret, da det gik op for ham, at hans familie havde købt et ganske andet kæledyr, end de havde aftalt.
Det viser disse sjove SMS’er, hvor mor afslørede, at hun havde købt en hund i stedet for en fisk.
Se billederne: Guldfisken George overlever hjerneoperation
Familiens børn – Daveed og Angelika – havde længe plaget om at få en guldfisk, og til sidst havde forældrene givet børnene lov.
Men ”desværre” var det et ganske andet kæledyr, som mor og børn forelskede sig i, da de lagde vejen forbi den lokale dyrehandel.
Her sad nemlig en firbenet og plysset ven, der manglede et nyt og kærligt hjem.
Og selvom den lille ven hverken havde finner eller levede i et akvarium, var det kærlighed ved første blik.
Linda købte æg i Rema 1000 – nu er hun "mor" til disse kyllinger
Hund har lært at smile på kommando
Og væk var planerne om at købe en guldfisk.
Og hvordan fortæller man så lige far, at man har købt en hund i stedet for en fisk?
Ja, denne mor skrev såmænd en række (sjove) SMS’er, hvor hun dog trøstede far med, at hunden er blevet døbt ’Fish’.
Men inden du tænker, at farmand aldrig bliver glad (eller smider vovse ud), kan vi berolige dig med, at historien ikke holder vand.
Den er nemlig skabt af fans af TV-serien 'The 100'. I serien medvirker Lexa og Clarke, og her fik fans altså den gode idé at sammensætte en række sjove SMS'er.
Fansene havde dog næppe regnet med, at historien ville gå så viralt...