Kendte2 timer siden

Morfar afslører babynyhed: Charlotte Crosby har født

Den engelske realitystjerne Charlotte Crosby har budt sit andet barn velkommen til verden. Det fortæller morfar Crosby i hvert fald
Charlotte Crosby er blevet mor til sit andet barn.
Charlotte Crosby er blevet mor til sit andet barn.
 Foto: Hubert Boesl/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Alle billederne: Nu begynder kronprins Christian som værnepligtig

Den står på ren babylykkke hjemme hos familien Crosby!

Den 34-årige "Geordie Shore"-stjerne Charlotte Crosby har nemlig født sin anden datter.

Det er ikke MTV-divaen selv, der har delt den store nyhed. Det er i stedet den glade morfar - Charlottes far - Gary, der har løftet sløret for, at den lille guldklump er kommet til verden.

Det fortæller han i et opslag, som han har delt på sin Instagram-profil. Det skriver The Sun.

"Sikke en sjov weekend i London. En ny tilføjelse til vores lille familie og nogle meget spændende år forude. Føler mig meget velsignet og glad," skriver farmand Gary i sit opslag, som Charlotte har valgt at like.

Charlotte og Jake er i forvejen forældre til datteren Alba på to år. I september sidste år annoncerede de, at de ventede barn nummer to.

Tv-kendissen har flere gange talt åbent om, at parret drømte om barn nummer to, og at de "prøvede".

Charlotte Crosby danner i privaten par med Jake Ankers.
Charlotte Crosby danner i privaten par med Jake Ankers.
 Foto: Instagram

Parret blev forlovet i november 2023, et år efter, at de bød deres datter velkommen.

Charlotte Crosby blev kendt gennem MTV's realityserie "Geordie Shore" i 2011. Hun vandt senere den tolvte sæson af "Celebrity Big Brother" i 2013 og har medvirket i en lang række programmer såsom "Just Tattoo of Us" (2017), "The Charlotte Show" (2018) samt "Celebrity MasterChef" i 2022.

Sponsoreret indhold