Kendte9. oktober 2023
Mormor afslører: Det skal Ulrikke Toft Simonsens søn hedde
Renée Toft Simonsen venter utålmodigt på, at hendes kommende barnebarn kommer til verden
Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen har været gift siden 2000, og nu venter de begge på at blive bedsteforældre til endnu et barnebarn.
Foto: Ritzau ScanpixDet føles som en evighed siden, at model Ulrikke Toft Simonsen og Lord Siva kunne afsløre, at de ventede sig barn nummer to.
Ulrikkes mor Renée Toft Simonsen, der er gift med Thomas Helmig, virker da også til at have svært ved at holde ventetiden ud.
I hvert fald har hun delt et billede af sin datter og barnebarn Norma med teksten "Mens vi venter på Billy" på Instagram.
Indtil videre har de vordende forældre kunnet afsløre, at de venter sig en søn, men nu tyder det altså på, at navnet også er på plads.
For tre uger siden delte Ulrikke Toft Simonsen nemlig også et opslag, hvor navnet "Billy" prydede en kage fra La Glace, og det er altså samme navn, som Renée Toft Simonsen nu skriver i opslaget fra søndag.