Mortada Haddad leverer regnskab: Svømmer i millioner

LÆS OGSÅ: Mortada Haddad afslører: Er blevet juridisk gift med Elvira Pitzner
To dugfriske regnskaber er lige landet i CVR-registret.
Regnskaberne har flere ting tilfælles, og især to ting er værd at nævne.
Ét: Begge virksomheder bag regnskaberne er ejet af Mortada Haddad og broren sin, Ahmad Haddad.
To: Begge regnskaber svømmer i millioner.
Det er virksomhederne SABRA INVEST A/S og SABRA PROPERTIES ApS, som har leveret de flotte regnskaber, og her kommer tallene:
I SABRA INVEST blev resultatet ikke ligeså prangende som i PROPERTIES.
Her blev et bruttotab på små 39.750 kroner reddet af indtægter fra andre virksomheder - vink, vink, PROPERTIES - og det fik selskabet til at ende i et resultat på 202.200 kroner.
Egenkapitalen ændrer sig meget lidt og går fra 21.624.366 kroner til 21.582.566 kroner.
I PROPERTIES ser det meget pænere ud.
Her lød resultatet på 1.736.167 kroner, og samtlige kroner er puttet direkte i egenkapitalen, der nu lyder på 18.274.663 kroner. Det tal var 16.538.496 kroner ved regnskabsåret 2023.
Privat deler Mortada Haddad sit liv med diamantdatteren Elvira Pitzner.
Oktober sidste år blev de forældre til en lille pige, og tidligere på måneden købte de deres "drømmebolig" nord for København.