Kendte26. august 2024

Morten Breum indlagt: Fløjet på hospitalet

Danske Morten Breum, der som dj bare optræder under navnet MORTEN, måtte flyves til hospitalet, da han blev akut syg med diarré
Morten Breum har gennem flere år været et stort internationalt DJ-navn.
Morten Breum har gennem flere år været et stort internationalt DJ-navn.
 Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Eksplosion i København Nordvest: Morten Breum i samme bygning

Mange aftener med optrædener og for lidt søvn betød sidste weekend, at MORTEN, også kendt som Morten Breum, for første gang i sin karriere måtte aflyse. Det gik ud over flere koncerter, som den danske dj ellers plejer at imponere med, hvorend i verden han kommer.

Årsagen var dog dybt alvorlig, for Morten blev pludselig ramt så hårdt af sygdom, at han ikke bare måtte trække stikket men også flyves til hospitalet i helikopter efter sin seneste koncert i Grækenland.

Det fortæller den danske dj på Instagram.

– Sidste weekend tog en drejning, jeg aldrig havde forudset. Efter min optræden søndag begyndte min krop bogstaveligt talt at ryste, og jeg blev nødt til at blive fragtet til hospitalet i Athen, hvor jeg måtte blive i fem dage, skriver han i et længere opslag, hvor han beklager aflysningen af en række koncerter.

– Mit immunsystem var praktisk talt i nul, og jeg kunne være blevet smittet med hvad som helst.

På hospitalet fandt man ud af, at Morten var smittet med både Epec og Astrovirus, som giver diarré.

– Selv om jeg har en sund diæt og træner hver dag, så vil turnélivet og ophobet mangel på søvn på et tidspunkt ramme, forklarer dj'en, der blev tvunget til at lægge sig ned, for at kroppen kan komme sig.

– Jeg glædede mig meget til at komme og spille for jer alle sammen den sidste uge, og jeg er virkelig ked af, at jeg ikke kunne. Denne uges afslapning og god behandling af sygeplejersker og læger har ladet mig komme stærkere tilbage, og jeg glæder mig til at se jer alle derude igen.

Se Mortens opslag her:

Sponsoreret indhold