Morten Messerschmidt meldt til politiet
Byrådsmedlemmet Erik Høgh-Sørensen (DF) har meldt sin partiformand, Morten Messerschmidt, til politiet.
Det fortæller DF'eren til Ekstra Bladet.
Erik Høgh-Sørensen står ikke alene om anmeldelsen. Sammen med en række DF-afhoppere anklager han Messerschmidt for at se gennem fingre med advarsler om "underslæb, mandatsvig og/eller dokumentfalsk".
Den påståede svindel, som Messerschmidt beskyldes for at sidde overhørig, skulle være foregået i partiforeningen i Hjørring.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Morten Messerscmhidt er blevet meldt til politiet af sine egne partifæller. Foto: Søren Lamberth
- Jeg finder det utroligt at skulle politianmelde mit eget parti, men det lader til, at DF's interne finanskontrol er brudt sammen, og alt går an. Det minder om Meld og Feld, bare i Nordjylland, siger Erik Høgh-Sørensen til Ekstra Bladet.