Morten Mortensen fra ”Gift ved første blik” dater speciel mand: Vi er ved at finde ud af det
LÆS OGSÅ: Her sprang Morten fra "Gift ved første blik" ud
Mange fans heppede på Morten og Søren, da ”Gift ved første blik” senest rullede over skærmen, men ak.
Parret lod sig skille efter programmets afslutning.
Siden har der været stor efterspørgsel efter Morten på datingmarkedet, og nu afslører DR-stjernen, at der er en speciel mand i hans liv.
Det sker til premieren på ”Better man” i Palads.
- Vi er ved at finde ud af, om vi er eksklusive, forklarer Morten til SE og HØR.
Dog kan der være visse udfordringer ved at finde kærligheden, når man først har fortalt om sig selv på tv.
- Det har været lidt unaturligt at date. Jeg synes, det har været svært efter at være med i et program, hvor de fleste ved så meget om mit privatliv, siger Morten Mortensen.
Dog er den nye flamme god at være sammen med, da han aldrig har set "Gift ved første blik".
Ved sin side har han igen igen Anders Egelund, som man måske kender fra ”Bachelorette”, og som tidligere har datet mænd.
Dog skal man ikke få nogen ideer, for selv om de herrer ankommer med hinanden, er den specielle mand i Mortens liv altså ikke Anders.
- Det er det ikke, understreger ”Gift ved første blik”-deltageren.