Kendte3 timer siden

Morten Resen rettede skarp kritik: Nu er der nyt

Efter flere måneders kritik fra Morten Resen er heglet ned over Radio- og TV-nævnet, sker der nu noget i sagen. Nu skal kulturministeren nemlig stå skoleret, hvilket glæder Resen
Morten Resen er pt. i en åben fejde med Radio- og TV-nævnet.
Morten Resen er pt. i en åben fejde med Radio- og TV-nævnet.
 Foto: Dan Mariegaard

Tidligere onsdag kom det frem, at LA's kulturordfører Katrine Daugaard har valgt at trækker kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) i samråd.

I samrådet ønsker Katrine Daugaard bl.a. at få svar på, om et særligt udbud til børn blev vurderet "med faglighed og god forvaltningsskik" af radio- og TV-nævnet. Et nævn, som står for at fordele de offentlige midler, når det kommer til medieprojekter.

Samrådet kommer i kølvandet på, at Aller Media tidligere på året vandt et udbud foran Morten Resens virksomhed GoLittle, da begge medier kæmpede om et udbud på et lydunivers til børn. Siden da har Morten Resen nemlig kritiseret flere elementer i nævnets vurderingsproces.

Derfor glæder det også Resen, at kritikken nu hæves op på et højere niveau, fortæller han til SE og HØR. Han mener nemlig ikke, at nævnet har svaret ordentligt for sig, når det kommer til kritikken:

- Jeg håber, at kulturministeren tager sagen alvorligt. For den handler om to ret vigtige ting: Lyd til børn - og 66 millioner af vores alle sammens skattekroner, siger han og fortsætter:

Jakob Engel-Schmidt skal nu tage stilling til, hvad han mener om Radio- og TV-nævnets vurdering af sagen.
Jakob Engel-Schmidt skal nu tage stilling til, hvad han mener om Radio- og TV-nævnets vurdering af sagen.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Og så håber jeg, at kulturministeren rent faktisk vil svare helt konkret på det, han måtte blive spurgt om i samrådet. For jeg synes, der igennem de sidste mange måneder er blevet givet virkelig mange vildledende og forkerte svar på de utroligt mange spørgsmål, der er blevet stillet til de ansvarlige.

Inhabil formand?

Morten Resens kritik handler om flere ting.

En af dem er, at Radio- og TV-nævnet undlod at sende 67 sider af GoLittles ansøgning til en børnesagkyndig, hvis ekspertise skulle være en del af den samlede vurdering.

Derudover har han også tidligere kritiseret bl.a. nævnets formand for at være inhabil i vurderingen. Det skete i et afnist af B.T-podcasten Q&CO 14. november.

Her fortalte Morten Resen nemlig, at nævnets formand, juristen Søren Sandfeld Jakobsen, arbejder i en afdeling i advokathuset Gorrison Fiederspiel, som har Aller Medier listet som en af deres "vigtigste klienter". Derfor mente han, at formanden burde have været vurderet inhabil i vurderingen af udbuddet. Dette afviste Sandfeld Jakobsen dog i et skriftligt svar i podcasten.

LA-profilen Ole Birk Olesen, der medvirkede som gæstevært på podcasten, gav dog Morten Resen ret i, at det lød som om, at formanden var inhabil. Senere i programmet sagde han desuden, at han godt kunne finde på, at få sit partis kulturordfører, Katrine Daugaard, til at kigge på sagen.

SE og HØR arbejder på en kommentar fra Søren Sandfeld Jakobsen.

Sponsoreret indhold