Kendte23 timer siden

Musikproduceren Roy Thomas Baker er død

Hitmageren Ray Thomas Baker, der blandt andet producerede album for Gasolin, blev 78 år gammel
Gasolin. Wili Jønsson, Kim Larsen, Søren Berlev, Franz Beckerlee. I baggrunden med fuldskæg teknikkeren Freddy Hansson, nederst til højre produceren Roy Thomas Baker. 1975 i Rosenberg Studierne under indspilningen af Gas 5.
Her ses Roy Thomas Baker nederst til højre sammen med Gasolin-bandet, Wili Jønsson, Kim Larsen, Søren Berlev og Franz Beckerlee.
 Foto: Jørgen Angel/Ritzau Scanpix

Ray Thomas Baker er død.

Musikproduceren, der blandt andet har produceret album for Gasolin, Queen, Smashing Pumpkins og The Storm, blev 78 år gammel.

Det er amerikanske medier såsom Rolling Stone, der afslører den tragiske nyhed.

Der er i skrivende stund ikke kommet nogen dødsårsag frem.

Ray Thomas Baker er i Danmark kendt for at være lydmanden bag nogle af Gasolins største plader, men internationalt har han endnu større stjernestatus.

Det var nemlig ham, der producerede Queens hitsang "Bohemian Rhapsody", som det 20. århundrede mest streamede sang.

Roy Thomas Baker nåede - udover Gasolin og Queen - at arbejde sammen med andre stjerner som Guns N’ Roses, Ozzy Osbourne, Mötley Crüe, Mick Jagger, Rolling Stones, The Who og mange flere.

Han efterlader sig sin kone, Tere Livrano Baker, og en bror ved navn Alan Baker.

Sponsoreret indhold