Mystisk udmelding om "Det sidste ord"
LÆS OGSÅ: TV 2: Ulf Pilgaard får ikke det sidste ord
Onsdag gik Erik Clausen bort efter længere tids sygdom. Den triste nyhed kom kun en dag efter meldingen om en anden dansk legendes død: Ulf Pilgaard.
Flere gange før har danskerne fået et særligt indblik i afdøde kendtes liv, når TV 2 efterfølgende har sendt Mikael Bertelsens program "Det sidste ord" med et interview, som ingen andre end han som vært har hørt før.
Om vi får et afsnit med Erik Clausen, står dog hen i det uvisse.
- Det kan vi ikke svare på, lyder tilbagemeldingen kort fra TV 2, da SE og HØR torsdag spørger, om der mon er optaget et program af "Det sidste ord" med Erik Clausen.
Da samme spørgsmål - dog angående Ulf Pilgaard - i går blev stillet af Avisen.dk, var svaret dog noget anderledes klart.
Her bekræftede tv-kanalen, at Ulf Pilgaard ikke får "Det sidste ord" på TV 2.