Nåede kun at filme én dag: Netflix-hittet ”Bridgeton” udskudt på ubestemt tid
Én dag.
Så længe nåede holdet bag Netlix-succesen ”Bridgerton” at genoptage optagelserne til den kommende anden sæson, efter de i weekenden måtte lukke ned, før de igen måtte trække stikket.
For endnu en blandt produktionen kunne altså fremvise en positiv coronatest. Dog er der denne gang tale om en af stjernerne i serien.
Det beretter The Sun.
- Folk higer efter at få lov til at se den nye sæson, så at skulle stoppe med at optage endnu en gang, det giver en slem hovedpine, lyder det fra en kilde tæt på produktionen til det britiske medie.
Artiklen fortsætter under billedet
- Det kunne i sidste ende lede til en udskydelse af premiere, og det vil blive enormt dyrt, for optagelserne er en omkostningsfuld del af processen, ikke mindst når stederne vi optager står tomme og skuespillere, der ikke kan arbejde, lyder det videre.
Omfattende testsystem
Produktionen bag understreger dog, at de har et ganske omfattende testsystem, hvorfor de håber at have fanget tilfældene ”tidligt nok”, så den potentielt dødelige virus ikke har spredt sig til flere end de allerede påvirkede personer.
- Optagelserne vil starte igen, når det med garanti er hundrede procent sikkert, men for nu er det hele på pause på ubestemt tid.
Det vides derfor endnu ikke, hvornår holdet bag har mulighed for at genoptage optagelserne til sæson to af den allerede længe ventede serie, der havde premiere på sin første sæson i december 2020.