Nadja Kaagh om tiden efter at have mistet sin søn: Folk vender om, når de ser mig

Det er to måneder siden, Nadja Kaagh mistede sin ældste søn Sebastian meget pludseligt. Hun har tidligere åbnet op for tabet af sin søn, og nu er det blevet tid til at italesætte den berøringsangst, hun oplever fra andre folk.

Hun fortæller, at hende og familien er gået ind i den fase, som flest har advaret dem imod, om som, med hendes ord, måske er den hårdeste fase. Nemlig når omverden begynder at glemme og komme sig over tabet, mens familien stadig kæmper med sorgen.

Folk vender om

– Desværre følger der en slags berøringsangst med tiden. Der hvor omverden de første 14 dage ikke var bange for at se os i øjnene, anerkende vores sorg, fortælle deres søde historier om Sebastian og gå os i møde, hvis de så os, der oplever vi nu det stikmodsatte, skriver hun i et instagramopslag og fortsætter:

– Jeg ser folk, der nu vender sig for at gå en anden rute, når de får øje på mig. Jeg mærker, hvordan folk undgår øjenkontakt, og jeg mærker smerten, når folk forsøger at holde samtalen på alt andet end Sebastian, hvis de snakker med mig – og det gør ondt.

Nadja fortæller, at der ikke er et eneste øjeblik i løbet af en dag, hvor hun ikke mærker sorgen. Det er på trods af, hun måske både kan smile, grine og tale om andet end sin søn.

– Men selv når jeg gør det, så ligger sorgen lige under overfladen, og den vil gerne have et plaster på. Den vil ses, den har brug for at blive anerkendt, den vil gerne tales om og med.

Et lille nik

Nadja fortæller om to episoder, hvor mennesker har kondoleret, når de mødte hende på gaden, og det har betydet meget for den sørgende mor.

– Så få øjenkontakt, sig “kondolerer” eller giv et nik med hovedet. Det er nok. Bare den, der sørger ved, at du ved det og forstår, at livet gør ondt lige nu. Se sorgen, anerkend sorgen, giv det et lille plaster, afslutter hun sit opslag med.

Flere i kommentarsporet på opslaget skriver, at de kender til problemet og også har oplevet mennesker, der har berøringsangst over for folk i sorg.