Nanna Skovlunds virksomhed er gået konkurs: Lukker munden
SENESTE: Det har tidligere fremgået af artiklen, at hendes instagramprofil var lukket. Den er ikke lukket alle steder. SE og HØR kan tilgå den fra enkelte konti, men ikke fra alle
LÆS OGSÅ: Romantisk frieri: Nanna Skovlund skal giftes
Nanna Skovlund lever af at være influencer og onlinecoach.
Det sidste har hun gjort gennem sin virksomhed CoachBySkovlund ApS siden midten af 2021, hvor hun stiftede virksomheden.
Men den er nu gået konkurs, fremgår det af CVR-registret, fordi hun ikke har leveret regnskab til tiden.
Selvom virksomheden har været under konkursbehandling, har Nanna Skovlund stadig været flittig til at dele, at hun laver onlinecoaching med sine knap 70.000 følgere på Instagram i storys og i opslag.
En Instagramprofil, vi ikke længere kan besøge. Om det er permanent eller midlertidigt, står hen i det uvisse.
Har fået rykkere
Har man en virksomhed og glemmer at levere regnskab, får man en rykker fra Erhvervsstyrelsen.
Reagerer man ikke på første rykker efter halvanden måned, får man en rykker mere.
Reagerer man ikke på den, kan det ende som i Nanna Skovlunds tilfælde.
SE og HØR har kontaktet Nanna Skovlund for at høre nærmere, hvorfor hun ikke har leveret sine regnskaber til tiden, men hun har ikke svaret på vores henvendelser.
Det er i sig selv ikke underligt, at influenceren har fortsat med at drive sin virksomhed og tjene penge i den, selvom den har været under konkurs på grund af manglende regnskab.
For det kunne være, at Nanna Skovlund havde et regnskab på vej, som hun ville aflevere, og herefter fortsætte med at drive virksomheden som tidligere. Det var blandt andet et af de spørgsmål, SE og HØR gerne ville have svar på.
CoachBySkovlund ApS er ikke den eneste virksomhed, den tidligere paradiso har i sit navn.
Hun har to andre, der hedder Selskab ABC ApS og Nanna Skovlund Holding.
Den første virksomhed har til formål at sælge fitnesstøj online, fremgår det af CVR-registret. Den anden virksomhed er et klassisk holdingselskab.