Kendte6. september 2020

Naomi Campell sagsøgt: Skylder eks’en flere millioner

Ifølge den russiske milliardær Vladislav Doronin, så skylder supermodellen ham flere milioner
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/naomi_campell.jpg
 Foto: MEGA

Den 50-årige supermodel Naomi Campell datede den russiske milliardær Vladislav Doronin tilbage i 2008, og de to holdt ved i fem år, inden de gik fra hinanden i 2013.

Men selvom det nu er mere end syv år siden modellen og milliardæren sluttede forholdet, så mener Vladislav nu, at Naomi skylder ham en kæmpemæssig sum penge.

Helt nøjagtigt lyder søgsmålet, at modellen skulle have lånt en mængde penge, som hun nægter at betale tilbage, samt at hun fortsat har en lang række af hans ejendele til en værdi af mere end 18 millioner danske kroner.

I papirerne, som det amerikanske medie TMZ har fået fingrene i, står der dog ikke noget om, hvor stort lånet, som Naomi angiveligt har fået hos ham, er.

I de fem år parret var sammen gav Vladislav glædeligt gaver til modellen – herunder en kjole fra Zac Posen til en værdi af mere end 200.000 danske kroner og utallige rejser og ferier. Det skriver Metro.

Rygtet lød da også flere gange gennem deres fem års forhold, at de to skulle være forlovet – men hverken Naomi eller Vladislav bekræftede nogensinde historierne.

https://imgix.seoghoer.dk/megar42526_6.jpg
 Foto: MEGA

Selvom det er mere end syv år siden, de to gik fra hinanden, så er det først nu, den russiske milliardær kræver sine penge tilbage. Foto: MEGA

De to mødte hinanden til Cannes Film Festival i 2008, og allerede dengang havde han godt styr på ejendomsbranchen og kunstverdenen, hvilket var med til at sikre ham millionerne.

Vladislav er dog ikke den eneste med en stor pengepung, som den legendariske model har haft fingrene i.

Hun har også datet Mike Tyson og Robert De Niro - og så lyder rygterne, at hun skulle have haft datet One Direction-stjernen Liam Payne i fire måneder.

Metro har forsøgt at få en kommentar fra supermodellen oven på sagsøgningen – men hendes repræsentant er endnu ikke vendt tilbage med en kommentar.

Sponsoreret indhold