Naomi Campell tager ingen chancer i corona-tider
Når man som Naomi Campbell, 49, jævnligt rejser jorden rundt, udvikler man nok et trick eller to for at undgå bakterier på farten.
Og her er den britiske model, skuespillerinde og forretningskvinden efterhånden blevet lidt af en ekspert.
Tidligere har hun postet videoer, hvor hun gennemgår hele sin faste fly-rutine, som involverer både maske, gummihandsker, utallige vådservietter og en hovedrengøring af hele første klasse, før hun kan tage plads.
Sikkerhed først
Så det kommer måske ikke som en stor overraskelse, at Campbells forbehold på rejserne har fået et nøk opad efter en verdensomspændende corona-pandemi.
Lukkede sikkerhedsbriller, maske, handsker og heldragt får skønheden til at ligne en rummand, der er god til at posere.
Campbell postede for nyligt en række sjove billeder på sin Instagram, der tydeliggør, hvor alvorligt hun tager smittefaren. Dog stadig tilsat en lille smule humor.
Sikkerhed først," skriver hun, hvorefter hun tagger sin veninde og modelkollega Linda Evangelista.
Selvom opslaget med billederne høster reaktioner som for det meste er positive, er der også kritiske røster, der mener, at hun tager lige lovligt let på en dødelig virus, der indtil videre har påvirket over 100.000 mennesker på verdensplan.
Det er den helt store rengøring, som Naomi går i gang med, før hun kan smække benene op under sin flyrejse - også før coronaudbruddet var hun opmærksom på bakterier. Se hendes rutine i videoen herunder: